Erhvervsudvikling

Erhvervsudviklingen handler om virksomheder og arbejdspladser i kommunen med fokus på vækst, beskæftigelse og bosætning. Med udgangspunkt i det indgåede samarbejde i "Udvikling Fyn" og "Byregion Fyn" samt kommunens Vækstpolitik "FREMAD i Nyborg Kommune - sammen om vækst og udvikling 2016-2020" opstilles der i Kommuneplan 2017 mål og retningslinjer for den fremtidige erhvervsudvikling primært med fokus på den fysiske planlægning.

Der udlægges ikke nye erhvervsarealer i forhold til Kommuneplan 2013.

Dette opslag er ændret ved vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017 30. april 2019. Det oprindelige opslag kan ses på Plandata.dk.

Erhvervs- og turismeudviklingen skal ske med udgangspunkt i det tværkommunale samarbejde i "Byregion Fyn" og "Udvikling Fyn"

Erhvervs- og turismeudviklingen skal ske med udgangspunkt i "Strategi Fyn" kommunens egen vækstpolitik (se link i linkboksen) .

Nyborg Kommune skal være kendt for et stærkt erhvervsliv og være en af de bedste kommuner i landet at etablere, drive og udvikle virksomhed i.

Kommunens centrale beliggenhed i landet skal sammen med kommunens øvrige kvaliteter udnyttes og markedsføres i erhvervsudviklingen.

Nyborg Kommune skal være kendt for hurtig og smidig sagsbehandling, der tager hånd om den enkelte virksomheds problemer.

En aktiv bosætningspolitik skal medvirke til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og højne det generelle uddannelsesniveau i kommunen (se link i linkboksen).

Turismeerhvervet skal udvikles med udgangspunkt i de naturgivne og historiske kvaliteter med Slotsprojektet "Danmarks Riges Hjerte" som "Fyrtårn".

Hotel- og konferenceerhvervet skal styrkes med speciel fokus på Nyborg som internationalt mødested.

Byrådet vil gennem planlægningen sikre, at de nuværende gode drifts- og udviklingsmuligheder for eksisterende produktionsvirksomheder fastholdes, samt at der sikres gode lokaliseringsmuligheder for nye produktionsvirksomheder i kommunen.

  1. Der skal til enhver tid være ledig og attraktivt beliggende erhvervsjord til rådighed i kommunen.
  2. Nye virksomheder med mange arbejdspladser og behov for tilgængelighed skal så vidt muligt placeres i Nyborg by, så transportafstande minimeres.
  3. Erhvervsudviklingen skal ske i overensstemmelse med bymønsteret, dvs. primært i Nyborg og i lokalcentrene Ørbæk og Ullerslev. I lokalcentrene vil der blive lagt vægt på at understøtte udviklingsmuligheder for eksisterende virksomheder, og udnytte de muligheder, som den moderniserede planlov åbner mulighed for.
  4. Til styrkelse af livet på landet åbnes der i enkelte landsbyer mulighed for etablering af lokale erhverv, der kan indpasses i landsbyen uden genevirkninger samt i overflødiggjorte landbrugsbygninger.
  5. Ved udlæg af erhvervsarealer til erhvervsformål skal der sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet kan overholde gældende støjgrænser.
  6. Erhvervsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under størst mulig hensyntagen til naturen og miljøet, og hvor klimatilpassede løsninger indtænkes.
  7. De udpegede erhvervsområder for produktionsvirksomheder skal være forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og erhvervshavnedrift, og friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til sådanne virksomheder. Der kan imidlertid etableres virksomheder i samme eller højere miljøklasse, hvis de ikke medfører skærpede miljøkrav til de eksisterende virksomheder i erhvervsområdet.
  8. Inden for de udpegede konsekvenszoner omkring erhvervsområderne forbeholdt produktionsvirksomheder skal der ved lokalplanlægning redegøres for planens virkning på produktionsvirksomheder, herunder virksomhedens drifts- og udviklingsmuligheder. Inden for de udpegede konsekvenszoner omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, der endnu ikke er bebyggede, skal der ved lokalplanlægning redegøres for planens indvirkning på placeringsmuligheder for fremtidige virksomheder i det pågældende erhvervsområde.

Byregion Fyn - Fælles om den strategiske planlægning på Fyn med fokus på den fysiske planlægning

I den fælles fynske planstrategi "STRATEGI FYN" peges på fælles fynske pejlemærker i et planlægningssamarbejde omkring erhvervsudvikling, tilgængelighed og bosætning. Planlægningssamarbejdet skal understøtte en fynsk vækstdagsorden og skærpe den fynske profil i forhold til omverdenen.

De ni fynske kommuner bag den fælles planstrategi har sagt ja til et styrket fælles politisk lederskab og samarbejde på Fyn. Strategien indeholde de fælles politiske visioner for styrkelsen og udviklingen af Byregion Fyn, der udgøres af alle de fynske kommuner undtagen Middelfart samt Langeland og Ærø Kommune.

Strategi Fyn er den fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner. Der skal løbende prioriteres, hvilke andre konkrete plansamarbejder og -projekter, der med fordel kan sættes i gang. For at styrke det politiske lederskab er der etableret et fynssekretariat i Odense Kommune, der skal sikre varetagelsen af de fælles fynske interesser.

Vækstpolitikken og bosætningspolitikken

Nyborg Kommune står i lighed med mange andre kommuner over for nogle økonomiske udfordringer i de kommende år. De opstår bl.a. fordi befolkningssammensætningen ændrer sig. Der fødes færre børn, og andelen af ældre stiger, fordi middellevetiden stiger. På sigt betyder det færre i den erhvervsaktive alder. Der synes heldigvis at være en positiv udvikling i befolkningstallet, hvilket bl.a. skyldes en øget tilflytning fra andre kommuner.

Nyborg Kommune har i perioden 2008-14 set et fald på 10 pct. i antal fuldtidsbeskæftigede i private virksomheder. Der har dog fra 2013 til 2014 været en stigning i private arbejdspladser på 0,3 pct. i beskæftigelsen generelt. Knap hver tredje i alderen 25 til 64 år har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er 3,6 pct. højere end i resten af landet.

Inden for turismeerhvervet er der de sidste år set en stigning på 6 pct. Antallet af overnattende gæster er ikke steget, mens ferieovernatninger kun er steget 5 pct., primært inden for hotelovernatninger og overnatninger i feriehuse.

En aktiv bymidte er vigtig for et levende handelsliv, hvor borgerne mødes, får oplevelser og gode handelsmuligheder. I vinterhalvåret kan bymidten synes stille. Det kan skyldes færre aktiviteter sammenlignet med sommerhalvåret, hvor der er mange store events som f.eks. Ridderturnering og Danehofmarked.

Disse udfordringer kræver en indsats for at sikre fortsat vækst og udvikling i årene fremover. Politikken ligger derfor op til:

  • At skabe flere private arbejdspladser, bl.a. ved at flere nye virksomheder skal etablere sig ligesom flere iværksættere med robuste initiativer og nye produkter skal imødekommes med råd og vejledning.
  • At skabe flere jobs, især i de private virksomheder, og at flere skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.
  • At den positive udvikling i befolkningstilvæksten skal fastholdes, så befolkningstallet fortsætter med at stige.
  • At få flere mødeturister og overnattende turister, så turismeerhvervets omsætning stiger.
  • At tiltrække endnu flere borgere og turister til midtbyen bl.a. ved at de få, men ledige butikslejemål udlejes og flere aktiviteter, især i vinterhalvåret, gennemføres både i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev.


Fremtidig erhvervsudvikling

God infrastruktur og veluddannet arbejdskraft er blandt de vigtigste parametre, når der skal tiltrækkes nye virksomheder til kommunen. Hertil kommer attraktive bosætningsmuligheder, service og kulturtilbud af høj kvalitet. Erhvervsudviklingens succes er således betinget af en række parametre, der tilsammen skal tegne et billede at Nyborg Kommune som et attraktivt sted at starte og drive erhvervsvirksomhed.

Nyborgs bys gode trafikale beliggenhed åbner muligheder for en bred erhvervsudvikling, hvor tilgængelige arealer i Erhvervsområde Vest, Hjulby, Lindholm Havn og langs Storebæltsvej kan imødekomme mange forskellige erhvervstyper.

Den centrale placering i landet har sammen med de store naturværdier åbnet mulighed for en markant udvikling af hotel- og konferenceerhvervet. Det er et område der fortsat skal satset på i fremtiden i sammenhæng med andre initiativer indenfor turisme- og oplevelsesøkonomien.

Planlægning for produktionsvirksomheder

Det er en national interesse at beskytte produktionsvirksomheder, og planloven stiller krav om, at kommunerne udlægger erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder. Produktionsvirksomheder kan blive underlagt skærpede miljøkrav ifm. deres drift såfremt der er miljøfølsomme anvendelser tæt på virksomheden, f.eks. boligområder. Formålet med planlægningen er at beskytte disse virksomheders fortsatte drift og fremtidige udviklingsmuligheder ved at forebygge miljøkonflikter mellem virksomhederne og miljøfølsomme anvendelser.

Derfor er der i kommuneplanen udpeget områder, der skal forbeholdes produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og erhvervshavnedrift, og friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til sådanne virksomheder.

  • Erhvervsområde Vest i Nyborg
  • Avernakke (Koppers Denmark A/S) i Nyborg
  • Lindholm Havn (inkl. Fortum Waste Solutions A/S) i Nyborg
  • Damgårdsvej i Ullerslev
  • Solholm i Ullerslev
  • Savmøllen i Ullerslev
  • Odensevej-Ringvej-Industrivej i Ørbæk

Se placeringen af disse områder via kortpanelet herover.

Boliger eller anden miljøfølsom anvendelse kan, pga. virksomhedernes miljøbelastning i form af støj og røg, lugt og anden luftforurening, medføre skærpede miljøkrav til virksomhederne i en afstand på flere hundrede meter, alt efter virksomhedens miljøpåvirkning. Derfor er der omkring de udpegede erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder udlagt en konsekvenszone.

Konsekvenszonen er en planlægningszone inden for hvilken planlægningen skal redegøre for planens virkning på produktionsvirksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder. Det betyder, at der ved anvendelsesskift skal redegøres for, at planen ikke indskrænker produktionsvirksomhedernes mulighed for at fortsætte, og på sigt udvide, driften.

Kravet om, at ny anvendelse og nybyggeri ikke må indskrænke produktionsvirksomhedernes mulighed for at fortsætte, og på sigt udvide, driften gælder generelt, og altså ikke kun indenfor de afgrænsede konsekvenszoner. Der skal altid tages udgangspunkt i den pågældende virksomheds miljøgodkendelse.

Der kan også være tilfælde hvor planlægning for miljøfølsomme anvendelser i et eksisterende område med miljøfølsomme anvendelser kan give udfordringer. F.eks. hvis der bygges i højden i et historisk lavt område og en nærliggende produktionsvirksomhed udleder røg, lugt eller anden luftforurening. I så fald vil produktionsvirksomheden nemlig også kunne blive underlagt skærpede miljøkrav, hvilket ikke er ønskeligt.

Ved lokalplanlægning for miljøfølsomme anvendelser inden for konsekvenszonen skal det sikres, at de nye anvendelser ikke giver skærpede miljøkrav til produktionsvirksomhederne. F.eks. ved at arbejde med afstandskrav, zonering og afværgeforanstaltninger.

Redegørelseskravet skal endvidere ses i lyset af planlovens §§ 15 a og 15 b, der tilsammen sikrer, at der ikke kan udlægges arealer der er belastet af støj, lugt, støv eller anden luftforurening til støj- og forureningsfølsomme anvendelser såsom boliger, institutioner, rekreative arealer, mm., medmindre den nye anvendelse gennem afskærmningsforanstaltninger og lign. sikres mod forureningen. Dermed sikres de forurenende produktionsvirksomheder samtidig mod skærpede miljøkrav.

Husdyrbrug er ikke omfattet af definitionen af produktionsvirksomheder, men planlovens §§ 15 a og 15 b gælder for støj- og forurening fra husdyrbrug.