click me

Bliv hørt

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.
Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til din kommentar via email til teknik-miljoeafdelingen@nyborg.dk eller med posten til Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg.









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Vedtaget

Vedtaget

Kommuneplan 2017 er den gældende kommuneplan for Nyborg Kommune.

Kommuneplanen blev vedtaget af byrådet i Nyborg 19. december 2017 og offentlig bekendtgjort 16. januar 2018.

Forslag til Kommuneplan 2017 blev godkendt til offentlig fremlæggelse af byrådet i Nyborg 20. juni 2017 og planforslaget var i offentlig høring fra 8. august til 3. oktober 2017.

Vision
Hovedstruktur
Rammer
Hvad gælder for mig?
Tillæg til kommuneplanen

Pylon ved Storebæltsvej i Nyborg

Status
Vedtaget
Plannavn
Pylon ved Storebæltsvej i Nyborg
Plannummer
13
Dato for offentliggørelse af forslag
11. marts 2019
Høring start
19. marts 2019
Høring slut
14. maj 2019
Dato for vedtagelse
25. juni 2019
Dato for ikrafttræden
9. juli 2019
DOKLINK
Baggrund og formål

Byrådet i Nyborg Kommune ønsker med denne plan at muliggøre opførelsen af en pylon på op til ca. 36 meter i højden til kommerciel skiltning i den østlige del af Storebæltsvej i Nyborg. Placeringen af pylonen langs den trafikerede Storebæltsvej og lige ved motorvej E20 gør, at pylonen her er synlig for mange forbipasserende, hvorved områdets erhvervsaktører kan skabe synlighed om deres tilstedeværelse.

Da den gældende lokalplanramme for området kun tillader bebyggelse i op til 12,5 meters højde ændres rammen med dette tillæg til herudover at tillade op til 2 pyloner på op til ca. 36 meters højde (topkote 37,91 over DVR90). Derved muliggøres endnu en pylon i området, hvor der allerede er opsat en pylon på 30 meters højde.

Foroffentlighed

Nyborg Kommune vurderer, at dette tillæg er omfattet af undtagelsen i planlovens (lovbek. nr. 287 af 16/04/2018) § 23c, hvor der ved mindre rammeændringer ikke skal afholdes foroffentlighed, hvorfor der forud for udarbejdelsen af nærværende tillæg ikke er afholdt foroffentlighed.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget tilføjer en passus til ramme 1.E.17's bestemmelser om bebyggelsens omfang, der muliggør opførelsen af i alt to pyloner med en topkote på op til 37,91 meter over DVR90 indenfor rammeområdet.

Forhold til anden planlægning

International beskyttelse, bilag IV arter

I området omkring den planlagte pylon er der observeret lærkefalk, som er på den danske rødliste over udrydningstruede arter. Lærkefalken er en sjælden og spredt forekommende ynglefugl, som vurderes at være moderat truet ifølge rødlisten. Etableringen af en pylon vurderes dog ikke at ville påvirke lærkefalken væsentligt.

 

Påvirkning af produktionserhverv

Rammeområdet er indenfor 500 meter fra flere større produktionsvirksomheder, mest bemærkelsesværdigt Fortum Waste Solutions A/S. Lokalplanen vurderes dog ikke at kunne medføre skærpede miljøkrav til produktionsvirksomheden, da planen udelukkende muliggør skiltning i form af en 35 meter høj pylon, og altså ikke forureningsfølsomme anvendelser.

Kystnærhedszonen

Rammeområdet er beliggende mindre end 3 km fra Storebælt indenfor den kystnære del af byzonen og er derfor omfattet af bestemmelserne i planlovens kapitel 2a om planlægning i kystområdet.

En pylon på op til ca. 36 meter vil kunne ses fra Storebæltskysten, der ligger ca. 500 meter øst for lokalplanområdet. Det er også tilfældet med den eksisterende pylon på 35 meter, der står umiddelbart syd for Storebæltsvej under 100 meter fra den planlagte pylon. Den eksisterende pylon kan ses på nedenstående billede. Den planlagte pylon vil nå en sammenlignelig højde og stikke op lige til højre for den eksisterende pylon.

Med udgangspunkt i karakteren af det område pylonen ønskes placeret i, lige op af motorvej E20, den primære indfaldsvej til Nyborg og i et område med en lang række servicevirksomheder, der netop servicerer bilisterne på motorvej og indfaldsvej, vurderes placeringen at være ideel, på trods af, at det er i den kystnære del af byzonen. Højden på 36 meter vurderes også acceptabel med henvisning til, at der allerede er etableret én pylon i området med samme højde, samt én med en højde på 30 meter.

Miljøvurdering af planen

Planerne muliggør udelukkende etableringen af en pylon på ca. 36 meter i nærheden af to eksisterende pyloner på hhv. 35 og 30 meter i højden. Da pylonen ikke vurderes at medføre en væsentlig negativ visuel påvirkning af hverken naboer, kysten eller Nyborg by generelt vurderes planerne ikke at skulle miljøvurderes efter miljøvurderingslovens forskrifter.

Klagevejledning
Byrådets afgørelse om forhold, der er omfattet af lov om planlægning, kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages Planklagenævnet. Eventuel klage over retlige spørgsmål skal indgives ved brug af Klageportalen via borger.dk eller virk.dk. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen. Vejledning til Klageportal og gebyrordning findes på www.nævneneshus.dk. Gebyret er p.t. 900 kr. for private og 1.800 kr. for virksomheder. Gebyret tilbagebetales hvis klagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage, eller hvis klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence. Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden for 6 måneder fra modtagelse af afgørelsen fra Planklagenævnet.
Retsvirkninger

Kommuneplanen er ikke direkte bindende for ejere og brugere af ejendomme. Byrådet kan dog efter planlovens § 12 udstede forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne (stk. 2) og forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne (stk. 3).

Kommuneplantillæggets retsvirkninger træder i kraft ved byrådets endelige vedtagelse. Forbudskompetencen efter § 12 træder dog først i kraft ved kommuneplantillæggets offentlige bekendtgørelse.

Rammer

Følgende rammeområder bliver aflyst ved tillæggets endelige vedtagelse:


Følgende nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:

Kontakt

Nyborg Kommune
Rådhuset Torvet 1, 5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000
e-mail: kommune@nyborg.dk