click me

Bliv hørt

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.
Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til din kommentar via email til teknik-miljoeafdelingen@nyborg.dk eller med posten til Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg.









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Vedtaget

Vedtaget

Kommuneplan 2017 er den gældende kommuneplan for Nyborg Kommune.

Kommuneplanen blev vedtaget af byrådet i Nyborg 19. december 2017 og offentlig bekendtgjort 16. januar 2018.

Forslag til Kommuneplan 2017 blev godkendt til offentlig fremlæggelse af byrådet i Nyborg 20. juni 2017 og planforslaget var i offentlig høring fra 8. august til 3. oktober 2017.

Vision
Hovedstruktur
Rammer
Hvad gælder for mig?
Tillæg til kommuneplanen

Campingpladser

Mere end halvdelen af turistovernatninger i Nyborg Kommune finder sted på campingpladserne, som derfor er et vigtigt element i den samlede turistpolitik. Kommuneplan 2017 giver udvidelsesmuligheder til de eksisterende campingpladser og muliggør etablering af nye campingpladser i byområder.

 

Mål

Det er Byrådets mål på baggrund af de samlede turistpolitiske overvejelser, at kommunens campingpladser kan udvikle sig og udvide deres arealer til udvikling af turismen i kommunen, hvis dette ikke strider mod miljømæssige-, natur-, landskabelige-, og planlægningsmæssige interesser.   

Retningslinjer
  1. Ved campingpladsformål forstås almindeligt campingpladsudstyr. Det vil udover overnatningsenheder sige faciliteter, der alene henvender sig til de, der bor på pladsen. Det er: dagligvarebutik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter.
  2. Udvidelsesområder for eksisterende campingpladser er angivet på nedenstående kort.
  3. Nye campingpladser kan etableres i byområder. Det forudsættes, at det ved lokalplanlægningen dokumenteres, at naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og friluftsmæssige interesser ikke tilsidesættes, samt at adgangsforhold og nabohensyn mv. kan løses på tilfredsstillende måde.
  4. Uden for byområder kan nye campingpladser, herunder særlige campingpladser for autocampere, kun etableres uden for den kystnære zone, og kun i tilknytning til de større byer og landsbyer, såfremt dette ikke strider mod miljømæssige-, natur-, og landskabsmæssige interesser.
  5. Tårup Strand Camping kan udvide med ca. 100 enheder på det markerede udvidelsesareal og under forudsætning af, at beskyttelsesmæssige-, miljømæssige-, trafikmæssige-, og planlægningsmæssige forhold ikke taler imod. Arealet indenfor strandbenyttelseslinjen må kun anvendes som friareal for campingpladsen.
  6. Udlæg af arealer til campingpladsformål, kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse.
  7. Der kan tillades vintercampering, vinteropbevaring og opførelse af hytter på eksisterende campingpladser, såfremt beskyttelsesmæssige forhold ikke taler imod dette.
  8. Kapaciteten på campingpladserne kan udnyttes til hytteformål efter Campingreglementets regelsæt.
  9. Vinteropbevaring af campingvogne på kommunens campingpladser skal så vidt muligt ske, så landskabet skæmmes mindst muligt.
  10. I forbindelse med detailplanlægning for lokaliseringsmuligheder for campingpladser og udvidelser, skal der foretages konsekvensvurdering for beliggenhed op til internationale naturbeskyttelsesinteresser.
  11. I overensstemmelse med helhedsplanen for Nyborg Marina kan der et etableres et antal pladser til autocampere i den sydlige del af området.
Kort
Redegørelse

Mere end ahalvdelen af alle turistovernatninger i Nyborg Kommune finder sted på kommunens campingpladser. Dermed udgør campisten et vigtigt segment i kommunens turisme. I Nyborg Kommune er der 4 etablerede campingpladser: Nyborg Strand Camping, Grønnehave Camping, Tårup Strand Camping og Kongshøj Strand Camping. For Tårup Strand Camping er der i kommuneplanen udlagt udvidelsesmuligheder.

Kommuneplanen rummer mulighed for en samlet kapacitetsudvidelse på 100 campingenheder. Udviklingen inden for campingsektoren er præget af, at konceptet for campingpladser udvikler sig i retning af væsentlige større pladser, opbygget efter et helt andet og mere aktivitets- og fritidspræget koncept end hidtil. Byrådet ønsker, at kommunens campingpladser kan være en del af denne udvikling, hvorfor der i kommuneplanen er udlagt udvidelsesarealer for Tårup Strand Camping. Øvrige campingpladser har ikke mulighed for at udvide arealer på grund af naturmæssige forhold.

Det nye udlæg ved Tårup Strand Camping ligger indenfor kystnærhedszonen og indenfor en økologisk forbindelse. Endvidere ligger den østlige del indenfor et Natura 2000 område, hvor padder er udpegningsgrundlaget. På den del der er udpeget som Natura 2000 område, kan der ikke indrettes campingaktiviteter, der forringer leveforholdene m.m. for padderne. Arealet vil derfor ikke blive rammelagt til campingformål, men forblive i landzone.  

I forbindelse med nye turistpolitiske tiltag i kommuneplanen er der udarbejdet en redegørelse om de turistpolitiske overvejelser, der kan ses her.

Kontakt

Nyborg Kommune
Rådhuset Torvet 1, 5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000
e-mail: kommune@nyborg.dk