click me

Bliv hørt

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.
Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til din kommentar via email til teknik-miljoeafdelingen@nyborg.dk eller med posten til Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg.









Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Vedtaget

Vedtaget

Kommuneplan 2017 er den gældende kommuneplan for Nyborg Kommune.

Kommuneplanen blev vedtaget af byrådet i Nyborg 19. december 2017 og offentlig bekendtgjort 16. januar 2018.

Forslag til Kommuneplan 2017 blev godkendt til offentlig fremlæggelse af byrådet i Nyborg 20. juni 2017 og planforslaget var i offentlig høring fra 8. august til 3. oktober 2017.

Vision
Hovedstruktur
Rammer
Hvad gælder for mig?
Tillæg til kommuneplanen

Forside / Hovedstruktur / By og land / Nyborg / Detailhandel i Nyborg

Detailhandel i Nyborg

Det unikke handelsmiljø i Nyborg by skal fastholdes og udbygges til glæde for byens og kommunens borgere og gæster. Handelsmiljøet i den historiske bykerne skal fastholdes og videreudvikles i overensstemmelse med intentionerne i kulturarvssatsningen "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" og bestemmelserne i den kommende kulturarvsmasterplan.

Der udarbejdes i løbet af 2017 en ny detailhandelsanalyse for kommunen, der skal danne rammen for beslutninger om den fremtidige detailhandelsstruktur i Nyborg by. I den forbindelse skal konsekvenserne af et evt. nyt aflastningscenter ved "Lynfrosten" undersøges. Når der er truffet en politisk beslutning om den fremtidige detailhandelsstruktur i Nyborg, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg.

Mål

Nyborgs rolle som hele Østfyns handelscentrum skal løbende udvikles og forbedres. Det unikke handelsmiljø i den historiske bykerne skal fastholdes og styrkes med hensyn til bevaringsværdi, byrumsmæssige kvaliteter og attraktive oplevelser. Udviklingen i detailhandelen i bykernen skal ske i overensstemmelse med intentionerne i kulturarvssatsningen "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" og den kommende kulturarvsmasterplan.

I Nyborg by skal der sikres et stort og varieret udbud af både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt service- og kulturtilbud til gavn for kommunens borgere og besøgende. Der skal derfor være et tilstrækkeligt areal til rådighed for detailhandelen i bymidten, så borgernes efterspørgsel kan efterkommes og kørselsbehovet begrænses til gavn for miljøet.

Der skal i løbet af 2017 udarbejdes en ny detailhandelsanalyse for kommunen, der skal danne rammen for beslutninger om den fremtidige detailhandelsstruktur i Nyborg by. I den forbindelse skal konsekvenserne af et evt. nyt aflastningscenter ved "Lynfrosten" undersøges. Når der er truffet en politisk beslutning om den fremtidige detailhandelsstruktur i Nyborg, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg.

Udvidelsen af detailhandelen skal ske som en videreførelse af bykernens urbane og bymæssige struktur, så der sikres sammenhæng og identitet i bymidten.

Arealerne på begge sider af Storebæltsvej skal udvikles med vægt på en høj arkitektonisk kvalitet og fremtoning i forhold til oplevelsen af ankomsten til byen.

Eksisterende lokale butikker til områdernes forsyning i Nyborg by skal så vidt muligt opretholdes, for at servicere befolkningen i lokalområderne.

Retningslinjer

Ny Detailhandelsstruktur 

I kølvandet på ændringen af planlovens detailhandelsbestemmelser udarbejdes der i løbet af 2017 en ny detailhandelsanalyse for kommunen, der skal danne rammen for beslutninger om den fremtidige detailhandelsstruktur i Nyborg by. I den forbindelse skal konsekvenserne af et evt. nyt aflastningscenter ved "Lynfrosten" undersøges, herunder konsekvenserne for den eksisterende detailhandel i bykernen.

Når der er truffet en politisk beslutning om den fremtidige detailhandelsstruktur i Nyborg, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg.

Nedenstående retningslinjer videreføres fra Kommuneplan 2013. Disse retningslinjer er gældende, indtil Byrådet har vedtaget ovennævnte kommuneplantillæg med tilhørende bymidteafgrænsning, mål og retningslinjer samt reviderede rammebestemmelser. Dette forventes at ske inden udgangen af 2018.

Bykernen

  1. Nyborg bykerne defineres som området inden for voldene. Nyborg bykerne skal styrkes som det vigtigste detailhandelscenter i kommunen og for hele Østfyn.
  2. Det attraktive historiske bymiljø skal bevares og styrkes som ramme for kommunens væsentligste detailhandelscenter med et bredt udsnit af detailhandelsbutikker.
  3. Bymiljøet med gågader, indkøb-, service- og varierede oplevelsesmuligheder skal videreudvikles under hensyntagen til udviklingen af projekt "Nyborg - Danmarks riges Hjerte" (se link i linkboksen).
  4. Butiksstørrelser under 500 m2 skal fortrinsvist placeres i den historiske bykerne inden for voldene for at styrke miljøet her.

Bymidten

  1. Nyborg bymidte defineres som det fremtidige område til detailhandel i bymidten (se kort). 
  2. Butiksareal til detailhandel, der er beliggende i den del af Bymidten, som er selvstændigt afgrænset ved "Nyborg Jern", kan ske i overensstemmelse med gældende lokalplan, og der kan herudover kun ske mindre udvidelser af eksisterende butikker inden for den fastlagte rummelighed.
  3. Nyborg bymidte skal udvikles i overensstemmelse med principperne for statistisk afgrænsning af bymidter, dog således at vækstretningen forudsættes at ske mod øst (indefra og ud), så der skabes sammenhæng med de nye områder på færgelejerne og byomdannelsesområderne ved Storebæltsvej. Den statistiske bymidteafgrænsning udvides med ca. 28.000 m2 til etablering af butikker og centerfunktioner. Udvidelsen forudsættes at ske gennem en længere årrække. Udvidelsen skal fortrinsvis anvendes til etablering af butiksstørrelser over 500 m2 bruttobutiksareal.
  4. Inden for bymidteafgrænsningen (Bykernen og Nyborg Jern) må bruttoetagearealet til butiksformål ikke overstige 51.900 m2, fordelt på 18.400 m2 dagligvarebutikker og 33.500 m2 udvalgsvarebutikker. Bruttobutiksarealet for den enkelte butik må være max 3.500 m2 for dagligvarebutikker og max 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
  5. Bymidten fra Nyborg bykerne ud langs Storebæltsvej skal planlægning ske på baggrund af en urban byudviklingsplan, der skal sikre den nødvendige byrumsmæssige og arkitektoniske sammenhæng og helhed i bymidten.  
  6. Udvidelsen af bymidten kan kun ske, hvis det kan dokumenteres, at planlovens principper om statistisk afgrænsning er opfyldt, og den ovennævnte byudviklingsplan kan dokumentere, at udvidelsen sker som en naturlig videreførelse af den bymæssige struktur i bykernen. Byudviklingsplanen skal tillige danne grundlag for en rækkefølgeplanlægning til udbygning af området (indefra og ud).
  7. Tilgængeligheden i de nye områder skal sikres gennem en infrastrukturudvikling, der især tilgodeser de bløde trafikanter med sammenhængende stiforbindelser til stationen, busholdepladser og bykernen.

Særligt pladskrævende udvalgsvarer

  1. Området syd for Storebæltsvej ("Lynfrosten") skal byomdannes til kulturelle-, administrative- og serviceorienterede erhverv samt særligt pladskrævende udvalgsvarer, biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer og byggematerialer.

Lokalbutikker i Nyborg

  1. De eksisterende større og mindre butikker til lokalområdernes/bydelenes daglige forsyning skal så vidt muligt fastholdes.
  2. Eksisterende og nye butikker kan etableres med max. 1.000 m2 butiksareal for den enkelte butik. Enkeltstående butikker skal som udgangspunkt overholde en afstand på min. 500 m til andre butikker og bymidteafgrænsningen.
  Eks. Eks. Eks. Areal-ramme Restrum. Restrum. Restrum.
  Antal butikker Daglig-vare (m2) Udvalgs-vare (m2) Total (m2) Daglig-vare (m2) Udvalgs-vare
(m2)
Plads-krævende varegrupper (m2)
Nyborg bymidte - bykernen 55 6.700 11.500 39.900 5.900 15.800 0
Nyborg bymidte - Nyborg Jern 13 4.700 5.700 12.000 1.100 500 0
Nyborg - "Lynfrosten" 0 0 0 17.000 0 0 17.000

Tabel: Eksisterende butiksareal og restrummeligheder i Nyborg bymidte og "Lynfrosten" i foråret 2017.

Kort
Redegørelse

Ny Detailhandelsstruktur 

I kølvandet på ændringen af planlovens detailhandelsbestemmelser udarbejdes der i løbet af 2017 en ny detailhandelsanalyse for kommunen, der skal danne rammen for beslutninger om den fremtidige detailhandelsstruktur i Nyborg by. I den forbindelse skal konsekvenserne af et evt. nyt aflastningscenter ved "Lynfrosten" undersøges, herunder konsekvenserne for den eksisterende detailhandel i bykernen.

Når der er truffet en politisk beslutning om den fremtidige detailhandelsstruktur i Nyborg, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg.

Handelslivet i de mellemstore byer har været ramt af faldende forbrug siden starten på lavkonjunkturen i 2007 og af stigende e-handel. Begge dele har ført til tilbagegang i byernes detailhandel landet over, men samtidig har andre byerhverv været i vækst. Antallet af spisesteder er vokset med 8 % siden 2013, og der har været vækst inden for sundhed, skønhed og sygdomsbehandling. Der er f.eks. blevet mange flere cafeer, meget mere take away og flere fitnesscentre. Væksterhvervene fylder langt mere i bybilledet end tidligere og skaber liv og aktivitet i bymidterne en stor del af døgnet. Det er derfor også vigtigt at være opmærksom på, at væksterhvervene kan supplere detailhandlen. Der er i dag typisk flere andre byerhverv, end der er butikker i bymidterne.

Den eksisterende detailhandelsstruktur fastlægger en østlig udviklingsretning "indefra og ud", hvor der åbnes mulighed for en videreudvikling af bykernen langs nordsiden af Storebæltsvej på baggrund af den "statistiske metode". Området ved "Lynfrosten" er udlagt til bl.a. detailhandel med pladskrævende varegrupper.

Moderniseringen af planloven lægger op til at kravet om at anvende den "statistiske metode" udtages af loven, samtidig med at der åbnes mulighed for lokalisering af aflastningscentre i alle byer, hvis der er et dokumenteres behov herfor. 

Byrådet har derfor besluttet at gennemføre en omfattende revision af detailhandelsstrukturen i Nyborg by, med udgangspunkt i den nye planlov og på baggrund af en ny opdateret detailhandelsanalyse. Processen vil finde sted i 2017-2018. Målet med opgaven er at starte en åben dialog om muligheden for en evt. etablering af et nyt center ved "Lynfrosten". I processen er der to vigtige spørgsmål, der skal belyses grundigt, inden der kan træffes en politisk beslutning for detailhandelsudviklingen i Nyborg by:

  •  Hvordan kan et evt. nyt center planlægges, så det sammen med bymidten og byens øvrige detailhandel skaber den stærkest mulige detailhandel og det mest attraktive udbud for forbrugerne?
  •  Hvordan kan bymidten gøre sig klar til at spille sammen med et evt. nyt center og blive endnu mere attraktiv for forretninger, investorer og kunder?

Nedenstående redegørelse er en videreførelse fra Kommuneplan 2013, som vil blive revideret i forbindelse med det kommende kommuneplantillæg. Der er kun lavet mindre konsekvensrettelser i forhold til den opdaterede situation i 2017.

Bymidteafgrænsningen

Bykernen i Nyborg indenfor voldene udgør en fuldt udbygget bevaringsværdig helhed, der ikke åbner mulighed for udvidelser af detailhandelen. Af historiske og byplanmæssige årsager skal udvidelsen af bymidteafgrænsningen derfor ske udenfor voldene i tæt sammenhæng med bykernen. Byplanmæssigt kan dette naturligt ske i østlig retning i direkte sammenhæng med udviklingen af de tidligere DSB-arealer. Her kan der planlægges for centerfunktioner i området øst for Enghavevej, hvor stueetagerne forbeholdes detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om afgrænsning af bymidter. - På denne måde skabes en urban sammenhæng mellem bykernen og den nye bydel på DSB-arealerne, hvor bymidteafgrænsningen vil medvirke til at sammenbinde Knudshovedvejkvarteret med bykernen, samt styrke kontakten mellem stationsområdet og bymidten. Dette skal ske på baggrund af en byudviklingsplan, der sikrer urbane byrum og intimitet, som en naturlig videreførelse af bykernen, hvor bløde trafikanter tilgodeses.

Indenfor den udvidede bymidte skal stueetagerne anvendes til detailhandel og med  service-, kontor- og administrative erhverv i øvrige etager. Ibrugtagning af området til detailhandel kan ske i overensstemmelse med en etapevis udvidelse af den statistiske bymidteafgrænsning. Den udvidede bymidteafgrænsning mod øst skal planlægges på baggrund af den ovennævnte urbane byudviklingsplan, der tillige skal danne grundlag for en rækkefølgeplanlægning (indefra og ud).

Den urbane byudviklingsplan skal sikre, at byudviklingen kan udføres etapevis, -indefra og ud, inden for en bymæssig bygningsstruktur med detailhandel i stueplan kombineret med andre centerfunktioner på de øvrige etager (i rammedelen fastlægges bebyggelse i 3 etager), så der skabes varierede byrum med mulighed for byliv og oplevelser. Planen skal arbejde bevidst med en funktionel, visuel og æstetisk sammenhæng med den historiske bykerne på tværs af voldgrav mv. Øst for Banegårdsalle ligger et eksisterende centerområde (StatOil, Lidl, McDonalds), der skaber overgang til en mere åben afslutning ved motorvejen.

Tilgængligheden til den udvidede bymidte er optimal med god forbindelse til station, busholdeplads, bykerne og med umiddelbar adgang til en af byens vigtigste indfaldsveje. Planlægningen skal sikre en infrasturktur, der især tilgodeser de bløde trafikanter med sammenhængende stiforbindelser.

Den historiske bykerne er ikke velegnet til stor trafikafvikling og etablering af parkering i tilknytning til butikkerne. Der er derfor væsentligt, at den østlige udvidelse af bymidten sker på en måde, der aflaster bykernen for biltrafik, sikrer lettilgængelige velplanlagte p-arealer i periferien og forbedrer forholdene for den gående og cyklende trafik.

Udvidelse af den statistiske bymidteafgrænsning sker på baggrund af supplement til CVR. De enkelte forretninger vises med cirkler med en 25 m radius. Sammenhængende cirkler skal for at danne en kerne rumme enheder fra 4 forskellige hovedgrupper, - mindst 2 enheder fra hovedgruppe I og mindst 1 enhed fra hovedgruppe VI, VII eller VIII. Du kan via de viste links i linkboksen på denne side se detailhandelen i Nyborg opgjort efter brancher på henholdvis kort og liste.

Ifølge detailhandelsanalysen fra 2008 efterspørges bestemte typer af udvalgsvareforretninger, som ikke findes i kommunen i dag. Det er især udvalgsvarer fra konceptbutikskæder, større udvalgsvarer som fordrer parkering umiddelbart ved butikken m.fl. Det er sådanne udvalgsvarebutikker, som pga. butiksarealets størrelse og parkeringskrav, er vanskelige at indpasse i den historiske bykerne. Denne type af udvalgsvarebutikker skal kunne placeres i den østlige udvidelse af bymidten, hvis handelsbalancen i forhold til især Odense skal styrkes.

Der skal udarbejdes en ny detailhandelsanalyse, evt. i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn, så der tilvejebringes et opdateret plangrundlag. En ny detailhandelsanalyse er en forudsætning for at ændre den eksisterende detailhandelsplanlægning.

Nyborg Station har udviklet sig til et centrum for pendlertrafikken i hele det syd- og østfynske område. Ud fra et bæredygtigt synspunkt skal indkøbene foretages, hvor borgerne færdes, så unødig kørsel undgås. Disse kriterier tilgodeses  ved udvidelse af bymidten i østlig retning.

Centerområdet omkring Lidl ved Storebæltvej fastholdes med 2.700 m2 bruttobutiksareal.

Lokalbutikker i Nyborg by

Lokalbutikker i Nyborg by, udenfor bymidten, til områdernes lokale forsyning kan etableres med et max. bruttoetageareal på 1.000 m2. Alle lokalbutikker i Nyborg by ønskes så vidt muligt opretholdt, da de udgør en vigtig del af den lokale service i de forskellige bydele og øger den samlede attrakionsværdi. Byrådet har besluttet at hæve størrelsen af disse butikker, så de tilpasses de dagligvarebutikstyper, der efterspørges og ønskes realiseret af de forskellige butikskæder.

Særligt pladskrævende udvalgsvarer

I tilknytning til bymidteafgrænsningen udlægges et område syd for Storebæltvej på 34.000 m2 til særligt pladskrævende udvalgsvarer samt kulturelle-, administrative og serviceorienterede erhverv. Der skal her placeres detailhandel med særligt pladskrævende udvalgsvarer i form af biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer og byggematerialer. Med en beliggenhed mod Storebæltsvej stilles der krav til det visuelle udtryk på udstilling og arkitektur. 

Kontakt

Nyborg Kommune
Rådhuset Torvet 1, 5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000
e-mail: kommune@nyborg.dk